Personlig

Jeg har købt en butik..

De seneste uger har jeg haft travlt. Sådan nærmest fra den ene dag til den anden. Blev der vendt op og ned og på mange ting herhjemme. Og nu kan jeg altså ikke vente længere med at dele det med jer. Her har været alt for stille alt for længe..

For jeg har købt en butik. Ikke en fysisk butik. Men en online én af slagsen..

Og det er ret vildt, altså. Jeg har haft en drøm de sidste 5-6 år. Og nu har jeg pludselig taget det første og farligste skridt. Nu er drømmen blevet til virkelighed! Og det er kun starten. Jeg har mange planer. Rigtig mange planer..

Jeg har som sagt længe. Gået rundt med en drøm. Og det har handlet om kager. De af jer der kender mig, har nok ikke undgået billedspam på Facebook af store, vilde og farverige kager. Men det er længe siden. Og de sidste par år har alle kage-drømme været sat fuldstændig på Stand-by. Men jeg er klar igen nu. Rigtig klar. Og det bliver så godt altså :)

Og hvad er det så med den butik, tænker du måske? Jo, ser du.. Universet ville simpelthen, at da jeg (endelig) var klar, kom der en kageshop til salg. Kald det bare karma! En shop der sælger udstyr og ingredienser til alle tænkelige kagekreationer. Sådan en shop som har været en del af min drøm, simpelthen.

Der er mange ting der skal gøres. Og mange ting, som udfordrer min perfektionisme lidt, når nu jeg ikke selv har bygget det op fra bunden. Men til gengæld er det vildt fedt at være igang fra første dag. Og have kunder i biksen. Så må jeg afgive lidt af min perfektionisme i stedet, her i starten :)

Jeg håber du har lyst til at kigge forbi shoppen og meget gerne give feed-back. Og et lille like på Facebook 😘 Og skulle du have lyst til at handle hos mig, så giver jeg til gengæld 15% på alle varer, resten af denne uge.

Bare brug rabat-koden: mariesunivers – under betalinginfo, så ryger der fluks hele 15% af prisen. Det er da lækkert, ikk?

Shoppen kommer du til lige her via dette link: cakesandmore.dk
Og Facebook-siden finder du her.

 

❤️Marie

Personlig

Uden mad og drikke..

.. Dur helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Men er det ligegyldigt, hvilken mad vi så hælder indenbords?

Siden mit sidste indlæg har jeg gået og brygget på et nyt. Og skrevet og skrevet og skrevet. Og tænkt, og skrevet. Og taget tilløb og fortrudt igen. Skrevet omkring mad, kost. Det ene vs det andet. Hvad der er rigtig og forkert. Hvad jeg tror på. Hvilken “vej” der er min i hele den her sundshedsjungle som hersker.

Og uanset hvad jeg fik skrevet. Så var der bare noget der ikke helt stemte. Noget der ikke føltes helt rigtigt. Jeg var ved at bilde dig, og allermest mig selv, ind at jeg har fundet ro. Ro i en gylden mellemvej. Der samtidig bar præg af meget mere sundhed og retning end hvad der egentlig er sandt.

Læs mere…

Personlig

Jeg er her stadig..

Da jeg startede bloggen her. Og skrev mit første indlæg (som du kan læse her ). Var jeg fyldt med frygt. Og angst. For ikke at være god nok. For ikke at blive velset i andres øjne. Det var enormt grænseoverskridende. Virkelig! Jeg var så bange for hvad andre ville tænke. Bange for at udlevere mig selv. Bange for at være forkert. For meget. For lidt..

Men jeg gjorde det. Jeg gjorde det fordi det var vigtigt. Vigtigt for mig, at finde ud af, at det slet ikke var så farligt. Og for at overskride den der komfortzone. Og jeg elskede det! Selvom jeg har været ved at dø, hver gang jeg lagde noget nyt op, så elskede jeg det. Elskede at skrive. Elskede at få respons. Elskede at sætte ord på de tanker jeg går og gør mig i hverdagen..

Læs mere…

Personlig

Blændet af kobber

I perioder slås jeg rigtig meget med glansbilleder. Altså alle de her perfekte “idealer” vi møder rundt omkring. Især på Instagram, Facebook og så videre.. Små bitte glimt af andre folks liv, som udstråler alt det vi går og higer efter.. Smukke billeder som vi (læs: jeg) sukker efter. Drømmer om. Og ind i mellem bilder os selv ind at vi skal efterleve. Leve op til. Måle os med.

Og alt det her med glansbilleder og idealer går jeg og pønser på at skrive et indlæg om en anden dag. Men lige idag vil jeg bare fortælle om en episode. Hvor det gik op for mig at jeg var faldet i glansbillede-fælden igen (igen, igen)..

Læs mere…

Personlig

Sikke en uge..

Først skar jeg mig i fingeren. Derefter hældte jeg kogende vand ud over min hånd. Så trillede jeg ud af sengen i søvne (og ja, der må godt grines, for det var sgu lidt komisk). Og reddede mig et enormt blåt mærke på låret. Som nu er rødt og blodsprængt! Så skar jeg mig igen i fingeren. Denne gang snittede jeg simpelthen det halve af min negl af! (Skal hilse og sige at det gør voldsomt avs) Så brækkede min datter, den stakkel, armen. Og nu. Ja nu har jeg så reddet mig en invaderende forkølelse. Alt sammen på en uge!

Læs mere…

Personlig

Den bedste vejviser

Jeg kommer tit. Altså sådan rigtig tit. Væk fra mig selv. Og ofte så bliver jeg helt i tvivl om hvem “mig selv” egentlig er. Hvad min sandhed er. Hvad jeg vil. Og hvad jeg står for. Ikke fordi jeg ikke ved det (ja okay, det gør jeg måske ikke helt), men fordi jeg glemmer det i en sådan grad at det føles utrolig svært..

Jeg tror det er fordi at jeg igennem mange år har fortalt mig selv en historie. En historie om at jeg skal være alt det andre forventer af mig. At jeg skal gøre de rigtige ting. Sige de rigtige ting. Og mene de rigtige ting. Altså det som jeg tror alle andre synes er rigtigt. Og jeg bruger helt enormt mange resourcer på at regne ud. Forudse. Hvad det egentlig er andre mener. For det må jo være det rigtige! Jeg har bildt mig selv ind at der er en facitliste. For hvordan jeg skal leve mit liv. En facitliste skabt af mine omgivelser. Mennesker jeg omgiver mig med. Dem jeg elsker. Men også dem som i sidste ende rent faktisk slet ikke har nogen betydning for mig. Jeg har slet ikke været klar over at den såkaldte facitliste (hvis den overhovedet fandtes) skulle findes inde i mig. Det har slet ikke været en mulighed.

Læs mere…

Personlig

Sådan nogen som os

Jeg er vokset op i en lille bitte flække i det vestjyske. På godt og ondt. Mest godt. Men som teenager har man nok bare en tendens til at ville bryde ud. Opleve. Udfordre. Og udvide sin horisont. Og så glider alle de gode nære ting lidt i baggrunden. Og det var nok også derfor at jeg som 17-årig valgte at flytte hjemmefra. Det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok. Ikke fordi jeg ikke elskede mine forældre. Ikke fordi jeg ikke syntes det var fantastisk at min mor puslede om mig. Lavede min madpakke og vaskede mit tøj. Ikke fordi jeg ikke elskede at sætte min far igang med alle mulige underlige projekter på de mest skæve tidspunkter på døgnet. Men simpelthen bare fordi. Der skulle ske noget mere. Noget andet. Jeg skulle altså bare væk fra den der flække. Som jeg tidligere elskede så højt.

Idag, da jeg sad og snakkede med min kæreste, kom jeg pludselig i tanke om en sang af Poul Krebs (spilde min tid). Jaja, spørg mig ikke hvorfor 😄 Men lige der. Lige der kom en masse minder susende igennem mig. Jeg blev helt glad og opløftet og var simpelthen nødt til at dele med jer.

Læs mere…

Personlig

Når mad ikke længere bare er mad…

Idag vil jeg indvie dig i endnu en af mine udfordringer. Og jeg håber at dette og de seneste indlæg, er med til at give et lille billede af, hvor jeg er idag. Hvor jeg har været. Og ikke mindst hvor jeg gerne vil hen.

Jeg tror jeg kommer til at skrive en hel del om mad herinde. Så er du advaret. For det fylder. Det fylder rigtig meget i mig. Nogle perioder mere end andre. Og nej, det er ikke fordi jeg nu vil fortælle dig at jeg lider af en spiseforstyrrelse. Eller har en fuldstændig fanatisk tilgang til mad. Men simpelthen bare fordi. Fordi jeg ind imellem farer vild. I hele den her sundhedsjungle. I alle de mere eller mindre velmenende kostråd og anbefalinger, som flyver om ørerne på os hele tiden. Og jeg bliver påvirket! Og voldsomt forvirret. Og jeg er næsten sikker på, at jeg ikke er den eneste. Ikke den eneste der synes, at det kan være så hammer-svært at leve op til alle de her idealer som vi møder rundt omkring. Ikke den eneste der bliver frustreret over at den ene dag må du ikke spise det ene. Og den næste dag er det noget helt andet. Som skader din krop. Gør dig tyk. Eller ligefrem syg…

Læs mere…

Personlig

Vasketøjet er der stadig..

Nogle dage. Som idag f.eks. Kan alting godt bare føles surt med surt på. Jeg gider ingenting. Men lader mig heller ikke stille tilfreds med bare at være. Jeg stresser i mit hoved over ligegyldige ting. Synes alle omkring mig er skide irriterende. Føler mig som en elendig mor, der ikke lige står på hovedet og laver badut-spring for min datter fordi hun keder sig 5 minutter. Bliver frygtelig i tvivl om alt. Og synes f.eks. at hele blog-projektet her stinker og jeg har lyst til at flygte…

Til at starte med opdager jeg det ikke. Altså overhovedet ikke! Men så ser jeg f.eks at jeg slet ikke har fået noget at spise. Eller at jeg har tårnhøje forventninger til mig selv. At jeg skal ordne og fixe en masse. Vaske tøj. Gøre hele huset rent. Lige klare den der ting jeg har udsat i månedsvis. Lægge gardiner op. Være super-mor. Stoppe med at ryge. Spise super sundt. Og motionere selvfølgelig! Og det hele skal være lige NU! Og på en gang!

Læs mere…

Personlig

På den anden side..

Altså! Jeg er simpelthen så overvældet! Igår blev en stor dag.. Og hold nu op hvor har jeg været rystende nervøs, skræmt og helt rundt på gulvet. Været mega glad, for så i næste sekund at blive ramt af enorm tvivl. Og sådan er det stadig. Det er den vildeste rutschebanetur og alle følelser er i spil. Men jeg døde slet ikke 😉

Men det er jo sådan det er. Når man skal krydse den der grænse. Ud af komfortzonen. Og ind i det ukendte og farlige. Og nøj, hvor er jeg bare ikke trænet i det. Men det er jo det jeg skal. Øve og træne. Og så lige øve lidt mere..

Læs mere…